Om yoga og yogabeslægtede kunstige åndelige øvelser fra et åndsvidenskabeligt perspektiv

Af Marja Silverfall

Yoga, som indeholder både kropsbevægelser, meditation og åndedrætsøvelser, er et supplement til den indiske religion og er altid blevet behandlet som sådant i Indien. Yogaens mål og hensigt er at forene den individuelle sjæl med universel bevidsthed eller den usynlige altgennemtrængende Brahman, som er det samme som Gud.

Yoga er koncentrationsøvelser i at forsøge på at forcere sin primære pol, den maskuline i manden og den feminine i kvinden, til at nå den sekundære, dvs den feminine i manden og den maskuline i kvinden. Vor primære pol har sit sæde i vore kønsorganer og den sekundære i hjerneområdet, og hensigten med yogaøvelserne er at få den maskuline og den feminine pol i os forenet, dvs sammensmeltet til et helvæsen.

De yogaøvelser, som er tilbage i dag, er kun et fragment af den gamle hemmelige lære, og ingen har længere grundlæggende kendskab til disse, men de er ikke mindre farlige af den grund. Eller er det måske netop derfor. Det som disse øvelser sigter på og altid før har gjort – hvad enten man har det som intension eller ej – er med ritualer og ”tvang” at forcere den primære pol, som er en lysende udløber eller lyssøjle i bunden af rygraden, og som stiger op mod hjertet, alt efter vor udvikling. Det er polen i kønsregionen, lyssøjlen i rygraden, som kaldes for ”kundalinislangen” eller ”den hvide kobra”, som indiske yogaer i årtusinder har forsøgt, med hemmelige avancerede og farlige yogaøvelser, at forcere op mod den anden pol i hovedet.

”Kundalinislangen” var altså et hemmeligt symbol, så ikke de uvidende skulle komme på sporet af disse hemmeligheder, og for at de farlige øvelser ikke skulle havne i urette hænder. Den rigtige forståelse savnes hos majoriteten af vor tids guruer, men man behøver åndelig videnskab for at forstå indholdet af den hemmelige lære. Østens lærere taler om at Shakti, den kreative feminine kraft, skal forenes med den maskuline Shiva, den rene bevidsthed, men giver ingen forklaring på, hvad det indebærer.

Fortidens yogier havde jo ikke sin primære pol, dvs ”lyssøjlen”, hvor vi har den i dag, og mange af dem lykkedes aldrig at få den forceret højt nok op, trods bestræbelser hele livet, til at møde den modsatte pol, som måske ikke engang var forbundet med den fysiske hjerne dengang.

Øvelserne, og specielt åndedrætsøvelserne, går ud på at ”opvarme kundalinislangen”, for at den – ofte med utrolig kraft – farer op i hjernen, hvor den sprænger ”mødomshinden”, som findes i ”intuitionsfosteret”, ifølge den åndelige videnskab, og man får en stærk lysoplevelse når polerne møder hinanden. Det er, som alle nok kan forstå, livsfarligt og ”sikringerne” i rygraden kan ”gå” en efter en. Martinus forklarer i Livets Bog I stk. 224:

”Da alle åndsfunktioner er af ”elektrisk” natur, kan de kun komme til fysisk udløsning eller reaktion gennem et ”lednings”- eller ”antennesystem”. Et sådant system har individet netop i sit hjerne- og nervesystem. Da dette system består dels af fysiske energier og dels af åndsenergier, kan det indstilles til forskellige grader af finhed og derved bringes til at sættes i kontakt med tilsvarende grader af fysiske eller åndelige energier eller energibølger.”

Hvad der sker i dag

Den primære pol er gennem årtusinder steget opefter gennem vor udvikling, og det er just derfor disse øvelser er så farlige for os. Der kræves ikke længere så store anstrengelser for at få ”lyssøjlen” til at røre på sig. Og når den forceres, f.eks. ved meditation, opleves det som en vibrerende og sommetider som en roterende bevægelse i rygraden. Der er visdom i det, som Martinus har fortalt os om sin ”åndelige ilddåb”:

”Et eneste skridt, en eneste brøkdel af et sekund videre, og den overjordiske bølgelængde ville med lynets umådelige kraft øjeblikkelig have ført mig ud af al fysisk tilværelse. .. Jeg befandt mig i et hav af lys.” (Omkring min missions fødsel, kap. 17)

Der findes beretninger om mennesker, som bogstaveligt brændte op af et pludseligt kundalini-gennembrud ved kunstige øvelser. Man leger altså med energier med uanet styrke.

Det behøver ikke altid blive så dramatisk, men en af de mest forekommende bivirkninger hos mænd, når ”energien” begynder at løbe løbsk og man mister kontrollen over den, er at de får vanskeligheder med at få erektion og en del kan blive helt impotente. Det seksuelle center er kollapset. Det er en tragedie de aldrig kommer over, og hele deres seksuelle liv er ødelagt. Hos kvinder får det en lignende effekt.

Meditation og koncentration

Overdrevne anstrengelser eller koncentration er jo farligt, uanset hvad man gør. Koncentration betyder udelukkelse af alt, som ikke berører formålet med koncentrationen, ifølge Martinus. At koncentrere sig på for os nye områder som f.eks. at tænke eller meditere kærligt på vor næste, er en stor anstrengelse for vort nye spæde åndelige organ. Mere end 5 minutters sådan koncentration klarer de fleste af os endnu ikke i eet stræk, mener Martinus, som anbefaler denne kærlighedsfulde meditationsøvelse.

Det er altså et nyt talent, vi forsøger at opøve med yoga/meditation eller tankekoncentration. Overanstrenger man sig kan den nye lille ”talent-plante” blive skadet eller gå til af en kortslutning. Præcis som når et menneske rammes af en kortslutning, når denne er gået over sine fysiske grænser, som mange gør for tiden, og rammes af f.eks. kronisk træthedssyndrom. Man møder altså en ”mur”. Den lille koncentrationsevne man havde inden, opleves også som blæst bort af dem, som er ramt af en kortslutning. Det skaber naturligvis vanskeligheder i det sociale liv, de fleste kan ikke længere forsørge sig selv, eller genopretningen sker meget langsomt.

Meditation betyder: at sidde ned og reflektere over de store livsspørgsmål. (latin: meditatio, eftertanke, overveje).

At sidde ved fuld dagsbevidsthed, som Martinus gjorde ved sin indvielse, og tænke over de store livsspørgsmål eller tænke på Gud betyder, at man har kontrol over sig selv og sine tanker. Dyb meditation, hvor man går ind i en slags trance eller slipper kontrollen over sine tanker, advarer Martinus imod. Der findes altså en stor forskel mellem dagsbevidste tanker, meditation, og at slippe kontrollen over sine tanker, dyb meditation, som man gør når man fokuserer på et objekt for at blive fri fra sine tanker, eller aflirer et mantra eller andre fraser. Da kan en hvilken som helst ”tyv” slippe ubemærket ind i vor ”bolig”, eller man kan komme til for tidligt at se et lysglimt, som man endnu ikke var moden nok til at se.

”Det kan således være meget farligt at meditere, hvis man er helt uvidende om lovene for den kosmiske struktur” skriver Martinus i bogen ”Meditation” kap. 11.

For tidlig kontakt med de højeste åndelige energier

Elektriske oplevelser, intensiv varme i kroppen, ekstasefølelser og indre lysfænomener er forudgående symptomer og tegn på, at ”slangen”, lyssøjlen, er begyndt at stige op gennem rygraden, som er ledningskanal for det elektriske system. De som er blevet ramt af en kortslutning har oplevet det som at få ”tusind volt” gennem kroppen, med forskellige former for fysisk og psykisk ødelæggelse til følge.

”Det er muligt gennem tankekoncentration at træne sig op til en slags åndelig ekstase, under hvilken man oplever et strålende lys og har visioner og åbenbaringer. Man kommer da ligesom i et lynglimt i berøring med de højeste åndelige energier. Men denne tilsyneladende skønne lysoplevelse sætter også ”tærskelens vogter” i funktion. Denne kunstige berøring med de kosmiske energier er hverken indvielse eller den store fødsel.” (Martinus i bogen Kosmiske Glimt kap. 4)

I Livets Bog VI stk 2000 kan man læse om risikoen ved ”uberettiget indtrængen i det allerhelligste”, som de kunstige åndelige øvelsers hensigt er. Man forsøger at betræde ”det allerhelligste” uden at have de rene ”bryllupsklæder” på, hvilket indebærer at man ikke har frigjort sig fra sine lave dyriske tankeklimaer. Eller det man i østen betegner som ”ego’et”.

Jeg har mødt mange, som læste Livets Bog af Martinus, og som mente, det kun var mennesker med megen åndelig forfængelighed som søgte kunstige åndelige øvelser for at blive noget åndeligt stort. Det viser min forskning ikke.

Tværtimod har de fleste af dem aldrig hørt om, hvad den rigtige hensigt med yoga er, og har ej heller nogen anelse om åndelighed i det hele taget. De som søger til de kunstige åndelige øvelser i dag er fra alle samfundslag, alt fra unge skoleelever, ”helsefreaks”, artister, idrætsfolk, fra ”almindelige mennesker” til rigsdagsmænd og chefer i store selskaber i det svenske erhvervsliv. De har ingen viden om nogen ”åndelighed” eller østerlandsk yogafilosofi overhovedet, men kan være både almindelige ”materialister” og/eller ateister.

Der findes endda meditationsrum i Europaparlamentet i Bruxelles og Strasbourg. De kan med andre ord være ”hvem som helst”. Og de som rammes af kortslutninger eller psykoser kan ikke forstå, at det måske var øvelserne, der satte en proces i gang i dem. Man forbinder naturligvis ikke sine symptomer med noget, man ikke kender til er en typisk bivirkning ved yogaøvelser, hvor meditation og åndedrætsøvelser indgår.

Konklusion

Det er altså få, der kender til hensigten og målet med disse yogaøvelser. De får med andre ord ”falsk vareinformation” af deres guru eller terapeuter, den om at de bliver friske både på krop og sjæl, lykkelige og mer-præsterende (=rigere) gennem yogaøvelser. Man må jo kende til hensigt og mål med yogaøvelser for at blive kaldt ”ærgerrig”, men hvis man ikke kender til hensigten, kan man blot kalde personen uvidende. Det er altså de uvidende, som er majoriteten blandt yogaudøverne.

De fleste som er blevet syge ud af de mange hundrede, som jeg hidtil har været i kontakt med, har ikke haft nogle ærgerrige forhåbninger om at blive noget stort, for de har aldrig hørt om, hvad den inderste hemmelige hensigt er med disse yogaøvelser.(Meditation og åndedrætsøvelser indgå i yogafamilien, så når jeg skriver ”yoga” inkluderer det også disse øvelser).

Ærgerrighed og hovmod går hånd i hånd. Og eftersom hovmod er det sidste, der forlader os, ifølge Martinus, inden vi er modne for ”den store fødsel” eller indvielsen, som skal ske naturligt uden kunstige åndelige øvelser når vi har lært at elske vor næste som os selv gennem altruisme, så befinder vi os alle dermed i risikozonen. Uanset vor mentale indstilling eller viden om yoga. Alle kan blive skadet i yoga, for ærgerrighed og hovmod er de tilbageblevne dyriske egenskaber i os, egoismen, dvs egoet som kun søger sit, og de hører dermed til kategorien ”tærskelens vogtere”! Ingen får, eller kan, nemlig besudle den rene åndelige atmosfære uden at være renset fra sådanne lave tendenser først. Det er et evigt kosmisk princip, en naturlov, som ikke kan overtrædes.

Det burde dermed være ufarligere med almindelig gymnastik for kroppens struktur og velbefindende end med kunstige åndelige øvelser. Hvis man vælger at tro på logikken i den åndsvidenskabelige Livets Bog.

Flere beretninger og artikler om dette emne fines på Kundalini-hjemmesiden

(oversat fra svensk af Ruth O.)

Publicerad i ”Den ny verdensimpuls” nr 3/2014