Om Østens metoder - Genveje kan være omveje

Ethvert menneske har ret til at eksperimentere, men vi må tage konsekvensen af vore handlinger. Der findes både ligheder og forskelle mellem indisk filosofi og Martinus kosmologi. Her findes en kortfattet beskrivelse.

Den hemmelige lære

Ifølge indisk tradition har mennesket syv chakras (energicentre). Kundalinikraften siges at ligge sovende i det nederste rodchakra. Når kraften vækkes begynder den at stige opad gennem rygraden. Væckelsen sker ved hjælp af yoga, meditation, åndedrætsøvelser m.m., og det kaldtes fra ældgamle tider for "Den kortere vej til Gud". At den var risikabel, det vidste man. Energien aktiverer hvert chakra, og det er vigtigt med udrensende øvelser, for hvis disse er fulde af urenheder, bliver kundaliniildens fremfærd meget smertefuld. Øvelserne skal styrke nervesystemet og kirtlerne, så disse kan bære den umådelige kraft, som aktiveres. Dette sker gennem nøjagtige kropslige bevægelser og stillinger, manipulering af åndedrættet, fremsigelse af mantras, dvs hellige ord, og meditation. 
Kundaliniilden skal derpå automatisk kunne bortbrænde mentale og fysiske urenheder, som f.eks. materielle jordiske begær, gammelt "affald" fra dette og tidligere liv. Det personlige ego skal nedbrydes. Seksuel afholdenhed anbefales for at bevare og sublimere energien. 
Der findes tre kanaler, nadier, i rygraden. Pingala, den højre, er dynamisk, maskulin, ild, solenergi og kreativ. Ida, den venstre, er passiv, feminin, kølig, måneenergi og beroligende. Når disse to er i balance, er livskraften, prana, i ligevægt, og da kan kundalinin stige op gennem sushumna, den centrale kanal, som er højspændingskraftens ledning. Det er den "Kongelige vej". 
"Forkert" udløst kan ilden komme ud af kontrol og nedbryde hele nervesystemet. Den indledende ekstase og lyksalighed, afløses af tab af livskraft, ligegyldighed, depression, angst og forvirring og oplevelser af at blive angrebet af onde usynlige dæmoner eller magter forekommer, eller man rammes af "Jeg er Messias" syndromet. I værste fald kan man blive sindssyg, eller "ildens hærgen" opleves som om man brænder op indefra, og det kan t.o.m. forårsage døden, eller det modsatte, man "fryser til is", dvs lammes.
Rigtigt aktiveret, under vejledning af en mester, guru, som selv har gennemgået processen med lykkelig udgang, kan man nå den højeste gudskraft og fa højere bevidsthed, overnaturlige evner og fred i sindet.

Kundalinienergien, "Den lysende hvide Cobra", har da nået kronechakraet, og man har opnået samadhi, dvs oplysning, og man er indviet i sandheden. 
Shakti, den kreative feminine kraft, er forenet med den maskuline Shiva, den rene bevidsthed. Det individuelle jeg er smeltet sammen med Brahman, dvs man er blevet "et med Gud", og behøver ikke længere at inkarnere på Jorden. Sammensmeltningen er en enorm indre lysoplevelse. 
Dette er blot et kort sammendrag af de mest forekommende teorier i indiske bøger.

Ifølge Livets Bog

Martinus advarer indstændigt mod "Kunstige veje til indvielse". Vi praktiserer disse østlige metoder uden viden om risikoen, og om helligheden i disse øvelser. "Gudløse" mennesker leger med "Gudskraften", uden at vide at:

"det er en 'højspændingstilstand', og hvis ikke de rette menneskelige kvalifikationer er tilstede i bevidstheden, kan det medføre de forfærdeligste former for 'kortslutning' og 'brand' i bevidstheden. Den store fødsel (indvielse, min anmærkning) er ikke noget man kan jage efter, som man kan jage efter et embede eller en ordensdekoration." (Kosmiske Glimt, kap. 5).

Den eneste måde at nå kosmisk bevidsthed på er den totale overvindelse af den lavere natur.

"Da kommer det som en uafviselig og naturlig organisk proces, som åbner individets latente centre i hjernen og sætter det i stand til, i vågen tilstand på det fysiske plan, at blive dagsbevidst både i den fysiske og psykiske eller åndelige side af livet. En sådan oplevelse kommer på et tidspunkt, da individet allermindst aner det og slet ikke tror sig udviklet nok til at skulle have en sådan oplevelse. Den kommer absolut aldrig på et tidspunkt, hvor individet tror om sig selv at være udviklet nok." (Kosmiske glimt kap. 4).

Nu er der ikke mange, som er bevidste om disse metoders formål, og man kan ufrivilligt komme i berøring med højere kosmiske energier. Eftersom ingen taler om risikoen, er det kun egne og andres erfaringer med "bivirkningerne", der nu er begyndt at vise sig, som råder bod på uvidenheden. Det er derfor vigtigt med oplysning om, at man kan skabe kaos i sin livskraft, og det kan aldrig være i overensstemmelse med "naturloven", som stræber efter harmoni og fuldkommenhed, at man skal blive syg. Mennesket er nemlig et mellemkosmisk elektrisk apparat, og det vigtigste for nutidsmennesket er at lære sin fysiske og psykiske struktur at kende.

Livskraften

Hele den fysiske verden beror på samspillet mellem ild og kulde. Al materie er bunden ild. Tyngdeenergien er eksplosiv fysisk ild og i renkultur solenergi som varmer, udvider, opløser eller forbrænder. Følelsesenergi er kulde, den fryser, binder, fortætter og neddæmper. Tyngde- og følelsesenergi er i sit inderste udspring en mellemkosmisk elektrisk eller åndelig energi. 
I vor krop er der balance mellem disse energier ved normal legemstemperatur. Hvis varmen eller kulden bliver overdimensioneret får vi "feber". Hvis denne feber eller begyndende kortslutning ikke stoppes, bliver den så total, at al forbindelse mellem væsenets psykiske eller elektriske system, og dets fysiske organisme ophører, og vi dør. (Livets Bog VI st. 2181). Spændingen mellem ild og kulde er kommet under kontrol gennem lang udvikling i vort hjerte-, blod , lunge og bevægelsessystem og fungerer automatisk. Vi behøver ikke tænke på det.

Psykisk livskraft

Tanke og viljekontrol over den psykiske balance har vi ikke opnået endnu.

"Det vil sige at beherske sit sind, så det ikke eksploderer i had, vrede og irritation, og heller ikke bliver et 'følelsesfængsel' af bitterhed, jalousi, skuffelse, angst og depression. Menneskets livskraft, som efter Forsynets plan skal forenes med høje åndelige energier, har i de tids og rumdimensionelle verdener sin oprindelse gennem tyngdens og følelsens balance, og når det jordiske menneske opnår et lignende herredømme over sit sind, som det normalt har over sin fysiske krop, vil dets livskraft som kærlighed og visdom, hvorefter der handles, nå sådanne højder, at man i dag ville være tilbøjelig til at tro, det kun var et eventyr? (Livskraftens oprindelse, Kosmos nr. 14, 1980).

Vi må altså nedkøle vor fyrige, hidsige natur så at sindet bliver blankt som et spejl, og der må ikke forekomme den mindste krusning af irritation eller misfornøjelse. Enhver afskudt pil, hvadenten den er spidset af had eller kærlighed, vender før eller siden tilbage til "afsenderen". Sådan er karmaloven.

Centre eller komplekser

Et individ, som er moralsk og humant udviklet, kan begynde at få tankeoplevelser "oppefra" i form af små glimt, "geniale idéer", fra den usynlige åndelige verden. Men vore hjerne og hjerteceller skal være tilstrækkeligt udviklede, til at kunne bære denne højere information fra den universelle "vidensbank". 
Ledningskablet er vor rygmarv.

"Da alle Aandsfunktioner er af 'elektrisk' Natur, kan de kun komme til fysisk Udløsning aller Reaktion gennem et 'Lednings' eller 'Antennesystem'. Et sådant System har Individet netop i sit Hjerne og Nervesystem. 
Da dette System består dels af fysiske Energier og dels af Aandsenergier, kan det indstilles til forskellige Grader af Finhed og derved bringes til at sættes i Kontakt med tilsvarende Grader af fysiske eller aandelige Energier eller Energibølger." (Livets Bog I st. 224).

Det ubevidste menneske er endnu uvidende om at det, foruden dets fysiske krop, også har fem åndelige eller "stråleformige" usynlige kroppe, som er under udvikling (auraen). Det tror også, at den fysiske hjerne er det endelige sted for dets sanser,

"men hinsides nævnte Del fortsætter de elektriske Bølger som 'ikke fysiske' og vil da af det paagældende Individ kun kunne opleves i Forhold til, som dets aandelige Legemer netop er udviklede til at kunne reagere overfor disse Bølger." (Livets Bog I, st. 224).

Disse bølger eller "åndelige fornemmelser" er det samme som vort tankeklimaet, og hjerne og nervesystemet er "porten" til den åndelige verden. I porten findes specielle små åbninger for de forskellige slags elektriske bølger, dvs særlige centre eller komplekser for de forskellige åndelige funktioner. Martinus skriver:

"Det førnævnte Væsen vil altsaa være Offer for den Illusion at tro, at disse særlige Centrer eller Komplekser er selve Aarsagen til Funktionerne, medens de i Virkeligheden kun udgør særlige Indstillingsorganer for fysisk Afsendelse og Modtagelse af de tilsvarende særlige aandelige Energibølger eller Vibrationer." (st. 224)

Udrensning af vort lavere tankeklima sker kun gennem moralens og kærlighedsevnens udvikling, ikke gennem "kunstige øvelser". At uden risiko komme i kontakt med højere åndelige energier, handler udelukkende om "renselse" af vore tanker og handlinger for

"ligesom Modtagelsen eller Afsendelsen gennem et Radioapparat bliver disharmonisk, hvis der er noget i vejen med de enkelte Dele af dets Tilbehør, saaledes bliver Reaktionsforplantningerne gennem Hjerne og Nervesystemet naturligvis ogsaa disharmonisk, hvis der er noget i Vejen med de særlige Centrer eller Komplekser i nævnte System. Saadanne Disharmonier i Individets Bevidsthed kendes i den daglige Tilværelse under Begreberne: Sindssyge, Aandssvaghed og Lammelse." (st.224).

Dette er "kortslutninger" i nervesystemet, som også kan ske hvis man for tidligt på unaturlig måde forsøger at trænge ind i "Guds Rige". 
Men vi kan få lidt forhåndskendskab gennem Martinus, som beskriver sin gyldne ilddåb (1921):

"Jeg så ind i en blaa lysende Himmel, der ligesom blev trukket til Side, hvorved en ny og endnu mere lysende Himmel kom til Syne. Og saaledes blev det ved med at fortsætte, indtil en Himmel kom til Syne, der var af et saa overdaadigt blændende gyldent Lys og af en saa hastig vibrerende Materie, at jeg følte, at her var jeg paa højden eller Toppunktet at, hvad min Organisme og Bevidsthed kunde taale. Et eneste Skridt, en eneste Brøkdel af et Sekund videre, o den overjordiske Bølgelængde vilde med Lynets umaadelige Kraft øjeblikkelig have ført mi ud a a fysisk Tilværelse. (Min kursivering). Men i de Brøkdele af et Sekund, Aabenbaringen varede, oplevede jeg en Verden af Hellighed, Renhed, Harmoni og Fuldkommenhed. Jeg befandt mig i et Hav af Lys. Dette var ikke, som i min første Aabenbaring, hvidt som sne, men havde derimod Guldets Farve. Alle Detailler var Ild, der var forgyldt. Gennem det hele vibrerede smaa gyldne traade, der funklede og glitrede her og der, i og over alt. Jeg følte, at dette var Guds Bevidsthed, hans egen Tankesfære. Det var den Materie, den Almagt, den højeste levende Kraft, igennem hvilken det guddommelige Jeg styrede og ledede Oceaner af Verdener, Mælkeveje og Stjernebyer, saavel i Mikrokosmos som i Makrokosmos. Jeg var ganske bjærgtaget. Den guddommelige Ild vibrerede i og udenfor, over og under mig." Fortsættelsen kan læses i "Omkring min Missions Fødsel" (Kap. 17).

Vor jordiske, animalske organisme er endnu ikke færdig til at bære en så enorm koncentration af Guds eget højeste væsen, og endog Martinus måtte hurtigt afbryde det guddommelige syn. Men efter denne "Dåb" havde han fået permanent kosmisk bevidsthed. 
Ingen har ret til at besudle denne verden af renhed og harmoni. Al ulovlig indtrængen er forbudt. Den som forsøger og ikke er "ren", kastes ubønhørligt tilbage til den sfære, hvor vedkommende hør hjemme. Her har vi Jesu lignelse om "bryllupsklæderne". 
Den eneste sikre vej er uselvisk bøn, dvs "Fader Vor", og at meditere på Gud. Et inderligt Gudsforhold er en forudsætning for at få "Gud at se, ansigt til ansigt". Og det vil vi alle sammen opleve efterhånden, alle uden undtagelse! Men det sker først når næstekærligheden, uselviskheden, er blevet den ledende stjerne i vor bevidsthed.

Mandligt kvindeligt menneskeligt

Vi skal ikke for evigt forblive mænd og kvinder. Vi forvandles stadigvæk. Den maskuline pol hos manden og den feminine pol hos kvinden har sit udløsningscentrum i de seksuelle organer, medens den modsatte pol har sit udløsningscentrum i hjerneorganen. Disse er stadigvæk stærkt adskildte hos det jordiske menneske. Gennem lang udvikling vokser en forbindelseslinie frem mellem disse to centre. Dette kan ikke forceres frem gennem nogle øvelser, men er en organisk åndelig proces, som sker i takt med vore humane sympatiers udvikling, og vore handlinger mod vor næste. Med "åndelige øjne" kan disse ses som lysende udløbere, "smalle lysstofrør", fra begge centre, og når de gennem rygmarven når hinanden i hjerteområdet, sker en øjeblikkelig kontakt. Dette betyder

"at det skønneste i Kvindens feminine og Mandens maskuline mentale Naturer og fysiske Linier er forenet til en guddommelig Sammensætning i eet Væsen". (Livets Bog II, st. 361).

Mennesket er da blevet et med sit højeste Jeg, Guddommen, og det får permanent kosmisk bevidsthed. Det er et "kærlighedsvæsen", som elsker alt og alle upartisk og uden undtagelse. Dette skal ikke forveksles med det vi kalder "forelskelse", men er en højere form for kærlighed.

"Alt er nu indlemmet i det sympatiske Anlæg, alt er Flammer af den allerhøjeste Ild. Og først da er Jordmennesket blevet til det virkelige Menneske. I denne Ild eller seksuelle Tilstand kulminerer Overholdelsen af Kærlighedsloven og dermed Opretholdelsen af selve Verdensaltet." (Livets Bog V, st. 1935).

Mennesket kan vandre ind og ud af den åndelige verden efter behag og ønske, og behøver ikke længere at fødes af kvinder. Denne udvikling skal ske umærkeligt og stille gennem mange liv. Først derefter kan det gå videre til højere åndelige tilværelsesformer og riger.

For at komme i kontakt med universets højeste åndelige energi, "kærlighedsenergien", må man selv vibrere på samme høje frekvens. Det er først da at "Kærligheden" eller Gud genkender sig selv! Og det er udelukkende vore handlinger, som gælder. Der findes ingen genveje.

Översatt till danska av Else Johansen


© 2006 Marja Silverfall All Rights Reserved

3733 visningar
© Averbis förlag | Kontakt