"Intet bør fremlægges på tryk, som kan give end den mindste hjælp til fremkaldelse af en kraft, som ubarmhjertigt ødelægger, huls man for tidligt forsøger at vække den", skriver George Arundale i sin bog "Kundalini En Okkult Erfaring". (Teosophias Forlag, Kbh. 1942).

George Arundale (1878 - 1945) var engelsk teosof og blev generalsekretær i Teosofisk Samfund i 1934 efter Annie Besant. Han levede i kredsen omkring Krishnamurti, den af teosofferne udråbte "verdenslærer". Sammen med sin indiske hustru og andre udvalgte, anvendte han metoder til at vække kundalinikraften og tog den ene "indvielse" efter den anden. Han mener at alle udsagn om kundalini skal tages med allerstørste forbehold, da den eksperimenterendes personlige forhold indvirker stærkt, og kraften virker forskelligt på forskellige individer. 
Han skriver:

"Før nogen søger at vække kundalini, lad ham da vide meget om den, især om dens farer […] en lille smule lærdom kan opmuntre ham til dumdristighed […] Det siges at okkultismens vej er oversået med vrag. Jeg vover at tro, at kundaliniopvækkelsens vej — selvom den kun er på de allerførste stadier — er oversået med endnu flere vrag."

Kundalini er livefis ild og strømmer derfor gennem alt. Med tiltagende grad af vitalitet, strømmer kundalini i mineralriget, planteriget, dyreriget og menneskeriget, men — med enkelte undtagelser — som en mild, befrugtende strøm af ild, som vederkvæger hele kroppen. Men hver gang der imidlertid sker et bestemt og definitivt fremskridt i den åndelige vækst, sker der en intensivering af kundalinikraften. Vækkelsen af denne kraft er ifølge Arundale forbundet med den største fare. Den kan blive til en rasende flod og rasere alt på sin vej. Den bliver til stor ulykke for den, som ikke har nået de større højder på den åndelige udviklingsstigen, og det har størstedelen af mennesken ikke, mener han. 
Kundalini, som altså frigør livets ild i individdet, kræver "kongeværdighed", d.v.s. balanceret mentalitet og stærk helse. Individdet skal kunne bære en "ildbyrde" som han normalt ikke kender, og stimulationen fra ilden bliver mere end han kan tåle, hvis han ikke har stærk selvkontrol. Men det er ikke bare ild eller varme som opleves, men også kulde, ofte i hjerteområdet. 
Arundale skriver:

"Det bliver øjensynligt, at kundalini godt kan sammenlignes med elektriciteten med hensyn til den brug, der kan gøres af den. Fortløbende bevidsthed, erindring om oplevelser i løbet af natten o.s.v. er kun visse frugter af kundalinis vækkelse. Langt vigtigere er den direkte forøgede kraft, som den giver til arbejde i den ydre verden."

Det bliver en stimulering af alle i forvejen eksisterende sanser, og Arundale mener at vi kun er i begyndelsesfasen i forståelsen af denne kraft:

"Heldigvis er verden sikret mod videnskabens opdagelse af kundalinistrålerne, ellers vilde ødelæggelse være følgen. Når vi læser om de såkaldte "dødsstråler" og andre stærkt ødelæggende udstrømninger fra store kraftcentrer, då må vi tænke på kundalini som mere mægtig end dem alle tilsammen, og vi vil være glade for at lade den passe sig selv, indtil det er nødvendigt, at vi lærer at bruge den. Den vender sig som en boomerang med frygtelige virkning mod dem, som misbruger den, mod dem, der ikke har erbørdighed for den, mod dem, som bruger den til selviske formål."

KUNDALINIS FARER ER IFØLGE ARUNDALE BL.A.: 

• Øget seksuel aktivitet og udlevelse, som resulterer i tab af vitalitet. Alle seksuelle begær er spændingstilstande, som kræver afløb. 
• Mental forvirring, hvis man ikke er i besiddelse af god selvbeherskelse, har en rolig og klar tankegang og er befriet for de lavere tankeklimaer. Selv hvis man skulle få hjælp til at vække kraften, beror udfaldet helt og holdent på individdet selv. Evnen til at vurdere om en person er moden til at vække kundalini beror helt på intuitionen og den er som sådan uudviklet i mennesker i dag. (Intuition er umiddelbar bevidsthed om højere sandheder, uden forudgående analyse.)
• Mennesket har også psykiske kroppe, som må være udviklede og kunne bære kraften. 
• Faren for at skade den fysiske og psykiske rytme og ligevægt, gennem ukontrolleret stimulering af kropens forskellige centre, er stor. Risikoen er at hjertet og nervesystemet tager skade, og individdet bliver kronisk invalideret med almen forringelse af hjernen, som bliver overanstrengt. Resultatet bliver at systemet kollapser.

Det er altså hjernen som skal kunne udholde et enormt pres. En person hos hvem kundalini begynder at røre på sig, lever i alle henseender under højtryk. Det er en kraftkoncentration og kan blive dråben der får bægeret fil at flyde over og slynge den ulykkelige ned i et frygteligt mørke, hvis han ikke er en åndelig atlet, skriver Arundale. Han mener at på vores nuværende udviklingstrin findes der uden tvivl allerede kanaler mellem de indre verdener og mennesket, som hovedsagligt lever iden ydre verden.
"Men sådanne kanaler er rimeligvis ikke dybe, og hvis pludeslig en strøm af kraft hvirvles gennem en eller anden af dem eller direkte ind i et fysisk organ, kan de let briste og fremkalde katastrofe."

Når det fysiske, emotionelle og mentale legeme begynder at optages i deres højere genpart på et naturligt vej, møder disse ingen hindring.
Ifølge Arundale nedbryder kundalini alle barrierer, d.v.s. den åbner sluseportene på vidt gab, de porte som hidtil har åbnet sig langsomt og gradvist, og som endnu kun står på klem. Lidt efter lidt sker der gennem udvikling, på naturlig måde, en bevidsthedshøjnelse. Den fysiske og de psykiske kroppe bliver mere følsomme og modtagelige. Hjernens celler, som må bære størsteparten af den enorme spændingskraft, må være tilpassede og kunne forme sig efter strømmen.
Arundales bestemte hensigt er, at den forstandige lader kundalini være i fred. Eksperimenter gjort i uvidenhed indebærer ikke bare ulykke for den eksperimenterende, men også for dennes omgivelser. Og det er ikke ret at udsætte andre for. Vores svagheder, ubalancer og ufærdige sider er den store fare, og selv er vi end ikke altid bevidste om dem.

Arundale:

"I ni af ti tilfælde er det stolthed, som bevirker faldet, og stoltheden kender aldrig sig selv som stolthed; gjorde den det, vilde den i meget egentlig forstand begaa selvmord, saaledes som den gør hos mennesker med sund sans."

C.G. Jung's erfaringer af yoga
Erfaringer med østerlandske metoder havde også C.G. Jung. Han benyttede sig af yoga og forandrede bevidsthedstilstande, under sin udforskning af det ubevidste. Han vidste at han risikerede både sin sundhed og sin forstand, og skriver i sin bog "Mit liv, minder, drømme, tanker", følgende:

"For at få føling med de fantasier, som så at sige underjordisk satte mig i bevægelse måtte jeg lade mig synke ned i dem. Dette bød mig ikke blot imod, men ligefrem fyldte mig med ren angst. Jeg frygtede at miste min selvkontrol og blive et bytte for det ubevidste, og hvad dette betød stod for mig som psykiater kun alt for klart."

Han udforskede "åndeverdenen" og blev psykotisk. Han hørte stemmer, havde besøg af "døde", og samtalede med dem. Han opførte sig fuldkommen forvirret og var selv usikker på om han kunne komme ud af det hele med forstanden i behold. Kun med største anstrengelse lykkedes det ham at komme ud af "labyrinten", og udtrykte det hele med at være "glad for at have undsluppet døden".

Jung har skrevet en psykologisk kommentar til "Den Tibetanske Dødebog". Indholdet betragter han for at være en "indvielsesproces" — hvis man læser bogen bagfra. Da han kommer til chönyid tilstanden, som han mener kan ligestilles med en bevidst fremkaldt psykose, skriver Jung:

"Man læser og hører en del om yogaens farer, fremfor alt risikoen ved den så dårligt berygtede kundalini yoga. Og en bevidst fremkaldt psykotisk tilstand, som hos en del ustabile individer kan lede til en ægte psykose, er naturligvis en fare som i allerhøjeste grad må tages alvorligt. Disse sager er virkelig farlige, og man skal agte sig for at eksperimentere med dem på vores typiske vesterlandske facon. Det indebærer direkte at udfordre skæbnen, som kan slå til mod selve rødderne af vor menneskelige eksistens og slippe en flodbølge af lidelse løs af en art som intet vestligt menneske nogensinde har drømt om. Disse lidelser svarer til helvedes plagerne i chönyid tilstanden...."

Den, som bekymrer sig om sin mentale sundhed kan selv læse om denne frygtelige tilstand.
Nu er det ikke blot kundalini yoga, som kan forårsage psykoser. Det har vist sig at der også findes risici ved metoder såsom TM og andre former for meditation, åndedrætsteknikker, Qi gong, healing, automatskrift, pendulering, kanalisering m.m.
Alle disse metoder med sigte på bevidsthedsudvidelse, hvor man på nogen vis slipper kontrollen har vist sig at være risikable. Vi skal ikke slippe kontrollen! Vi skal være "herrer i vort eget hus"!

Vi har alle et usynligt hylle, vores aura, som er en udstråling af vores tanker, d.v.s. vores bevidsthed. Den er vores beskyttelse.
Jung fortsætter med at beskrive farens virkelige natur:

"Den består i en opløsning af bardo kroppens helhed, som er en slags 'subtil' krop som afbilder det synlige hylle omkring det psykiske jeg i tilstanden efter døden. Det psykologiske modsvar til denne afstumpning er psykisk opløsning. I sin mest ødelæggende form bliver det til skizofreni (personlighedsspaltning). Denne, mest almindelige af alle sindssygdomme består i hovedsagen af en sænkning af det mentale niveau, som fjerner de normale kontrol anordninger som påtvinges os af vor bevidste tanke, og således gives frit spillerum til de ubevidste 'dominanter' [...] Den indebærer at man ofrer jegets stabilitet og kapitulerer overfor den ekstreme uvished i noget som må virke som et kaotisk røre af fantasmagorier."

Ifølge Junge er latente psykoser svære at opdage, han kalder dem for terapeuternes "sorte får", og endnu sværere for langmand. Samtalerne med de "døde", blev forudgrebet af hvad Jung kalder "sjæletab":

"Kort før denne oplevelse havde jeg nedskrevet en fantasi om at sjælen havde undflyet mig. Sjælen, anima, (animus hos kvinder) formidler relationen til det ubevidste. I en vis forstand betyder det også en relation til de dødes kollektivitet, for det ubevidste modsvarer det mytiske dødsrige, forfædrenes land. Hvis man altså har en fantasi om at sjælen forsvinder, betyder dette at den har trukket sig ind i det ubevidste eller til "de dødes rige."
[…] Fra den tid er de døde blevet stadig tydeligere for mig såsom stemmer fra det ubesvarede, det uløste og det uforløste; for da de spørgsmål og krav på hvilke min skæbne krævede svar ikke kom til mig fra den ydre verden, kom de just fra den indre verden. Således udgjorde disse samtaler med de døde en slags forspil til det som jeg skulle meddele samtiden om det ubevidste; en slags systematik, mønster og tolkning af det ubevidstes almene indhold […] Min videnskab var mit middel og min eneste mulighed for at frigøre mig for dette kaos. Ellers skulle materialet have hæftet sig fast i mig som burrer og sumpvækster […] Indholden i det ubevidste kunne fra tid til anden bringe mig fra vid og forstand."

Martinus adværer mod kunstige øvelser
De få østerlandske "guruer", som gennem forskellige anstrengelser og metoder, selv har opnået glimt af højere åndelige verdener, VED at man må passere den "astrale verden" d.v.s. "de dødes zone", på vejen. Har man da ingen sagkyndig vejledning er der en stor risiko, for at man sidder fast der og tiltrækker "energier", som kan være meget svære at befri sig fra. De kan hæfte sig fast i vores aura, og hvad dette indebærer forstår den, som bruger fornuften. Det er derfor at de østerlandske åndelige øvelser er blevet holdt hemmelige i årtusinder. Ukundskab og misforståelser viser sig allerede. De østerlandske metoder handler dybest set om at blive befriet fra lidelsen og livet på jorden. Vi her i vest har i snart 2000 år hørt: "Tag dit kors og følg mig!". Vi skal altså bære vore lidelser, for det er en guddommelig undervisning i loven om at som man sår således skal man også høste. Det jeg har gjort imod min næste kommer altid tilbage før eller siden. Denne lov er fuldstændig retfærdig, og skal ses i perspektivet af reinkarnationen ifølge Martinus (1890 1981). Han var dansk, og fik selv kosmisk bevidsthed, gennem "ilddåb". I en artikel "Julestjernen" (Kosmos 96/12) skriver han følgende:

"Det ligger i det enkelte menneskes hånd at fri sig af den kamp, der raser omkring det. Hvis de skaber neutralitet i Deres egen Indre verden og ved hjælp af Deres vilje opøver dem i at se tingene i et upartisk lys, vil Deres sind blive langt mere harmonisk, end det måske nu er tilfældet. Selv oplever jeg i det daglige at leve i et lys, der gør det muligt for mig at forstå alle mennesker. Og sådan som jeg har det, vil alle mennesker efterhånden få det. Denne tilstand, hvor bevidstheden er indstillet på at være i kontakt med tilværelseslovene, kaldes kosmisk bevidsthed, og den vil alle opnå. Da den er stærkt begæret, findes der mennesker, som søger at nå den ad kunstig vej, igennem forskellige øvelser osv, men det kan føre til frygtelige tilstande, så det kan jeg ikke tilråde dem. Derimod findes der en vej til kosmisk bevidsthed, som de bør følge. Den går igennem en naturlig tilegnelse af den viden, på hvilken denne bevidsthedstilstand beror. Det er sandt, at disse analyser kan være svære og vanskelige at tilegne sig, men igennem denne inddirekte oplevelse af de åndelige tilstande modnes De gradvis til den direkte oplevelse. Modtager man disse energier direkte, uden at have organer, der er udviklet dertil, kan man nemt komme ud for sindssygens frygtelige kvaler, så voldsomme er disse kræfter (min kursivering). Men indstiller man sig på at erhverve sig evne til at tilgive, til aldrig at blive fornærmet og hidsig, så begynder man at få noget af den kraft, der skal til, for at man kan tåle indstrømningen af disse høje energier i sin hjerne. Men jo flere af disse energier der strømmer ind i Deres bevidsthed, desto farligere for Dem vil det være at blive hidsig. Mange mennesker er blevet sindssyge ved at komme i berøring med disse energier på et for tidligt stadium. Andre er blevet fanatiske med voldsom vilje til selvhævdelse og rasende intolerance mod andre. Atter andre er kommet ind i tilstande, hvor de åndelige energier helt har taget herredømmet på bekostning af de materielle, og de lever i indbildte tilstande, der gør dem ganske uskikkede til livet her. Netop fordi der findes så farlige faldgruber i forholdet til disse høje energier, er det, at jeg har gjort det til et princip kun at undervise i den eneste naturlige vej til den høje bevidsthed, den, at træne sig i den næstekærlighed, der er det rigtige menneskeriges grundvold.
Denne næstekærlighed er ikke fuldbyrdet med, at man går og klapper hinanden på kinden, siger smukke ting og ellers fylder sit sind med sentimentalitet. Alt dette kan være meget pænt og smukt, men man skal elske hverandre på en hensigtsmæssig måde."

Oversat fra svensk af Sky Løfvander

© 2006 Marja Silverfall All Rights Reserved