Tage Buch om det egna ansvaret och den pågående rättsprocessen

För några dagar sedan fick vi oss tillsända Tage Buchs senaste brev från Pia Schlüntz och Mischa Lim.

Första gången jag träffade Tage var i Varnhem 1995. Det första som slog mig var att hans vackra blå ögon var fulla av godhet. Inget undra på att han hört till Martinus närmaste förtrogna vänner genom alla år. Jag hade gärna velat höra mer om Martinus som människa från honom, men vågade inte fråga. För på den tiden kunde jag inte förstå danska.

Tage, som nu är 104 år gammal, är fantastisk med sin kloka tankeklarhet och uttrycksförmåga trots så hög ålder!  Den som finge gå i hans fotspår!

Nu har Tage gett sin åsikt om vad som hänt under rättegången och borde ske mellan Fyrklövern och Martinus Institut. För alla svenskar som har svårt att läsa danska har jag infogat översättning inom parentes vid de svåraste orden.

Tage Buch:                                                         

"SAMTALER OG EGET ANSVAR

I mine tidligere breve og artikler er jeg kommet ind på Martinus analyser og måden (sätt), han viser, at hvert enkelt menneske i fremtidens kultur må gå ind under sig selv og ikke være afhængig af en eller anden verdensgenløser eller en eller anden 'høvding'. Det menneske, der går ind under sig selv, har gjort sig til et fuldstændig frit menneske, som ikke behøver at støtte sig til andre. Det menneske er suverænt, som Martinus siger eller kalder det.

Menneskeheden er delt op i to forskellige (olika) typer. Den ene er som nævnt den, der går ind under sig selv, og den anden er den, der må føres (ledas), og som ikke er selvstændig, men fuldstændig afhængig af flokken eller et andet menneske. Også inden for Martinus Sag finder vi disse to typer. Den ene type, flokken, er her meget dominerende og er ikke klar over, at de mere eller mindre  - som Martinus skriver det - går med flokken den forkerte (felaktiga)vej, og dette betyder selvfølgelig (självklart) også, at de så må tage flokkens skæbne (öde). Gennem de sidste omkring 40 år har vi set, at det er en flok, der styrer Martinus Sag, og vi har set, hvor mange fejltagelser, der er kommet ud af det. Vi har også set, hvordan flokken oftest har gjort nøjagtig (exakt) det modsatte af det, som Martinus kosmiske analyser viser. Martinus har ellers sagt, at alting er let at ordne, det skal bare gøres efter analyserne. Men det ser ikke ud til, at man har studeret analyserne tilstrækkeligt (tillräckligt), for der er kommet alle disse fundamentale fejltagelser ind i arbejdet. Det er først og fremmest rettelserne i selve Martinus værker, endda i hovedværket. Dét er en stor fejltagelse, for Livets Bog og de øvrige analyser er fundamentet for en ny moral, og det er denne nye moral, Talsmanden den hellige ånd (ande), som Martinus skulle bringe, og som er hele den 'sandhed' (sanning), som skulle blive hos menneskene evindelig (för evigt).

Instituttet har modarbejdet det, som Martinus til slut har kaldt Det Tredie Testamente. På Instituttets hjemmeside har man oprindelig (från början)bortgemt den kendsgerning (faktum), at det er Det Tredie Testamente, til side 4 (på Googlesök, Marjas anmärkn.) Efterhånden som det har mødt modstand, er Det Tredie Testamente rykket (klättrat) længere op og er nu oppe som nr. 2 lige (precis) efter  'Kosmologi'. Det sidste må så være, at Det Tredie Testamente rykker op på førstepladsen, og at 'Kosmologi' fuldstændig forsvinder ud af ordvalget, når man taler om Martinus kosmiske analyser. Men Instituttet har forsøgt at skjule (dölja) den virkelighed, at Martinus Det Tredie Testamente er en fortsættelse af Bibelen. Det kom tydeligt frem ved den retssag, som blev afholdt den 11. - 13. november 2014 i Københavns Byret, hvor de fire anklagede klart gjorde rede (redogjorde) for deres arbejde og årsagen til, at de følte (kände) sig tvunget til at gå deres egne veje og trodse de juridiske love (lagar).

Her stod også de rådsmedlemmer, som skulle forsvare Det Tredie Testamentes fortsættelse af Bibelen, meget (mycket) svagt, ja, det var en ynkelig historie. Kun (Bara) én eneste sagde lige ud (rent ut), at han erkendte, at Det Tredie Testamente var en fortsættelse af Bibelen. Alle de øvrige vævede (vävde) på forskellig måde (olika sätt) for at undgå (undvika) at sige sandheden. De ville heller ikke direkte tale usandt, da de var blevet indskærpet, at her i retten skulle man tale sandhed, så deres svar kom til at stå meget svagt. Rådet har på den måde svigtet (svikit) Martinus og de mange andre mennesker, som er optaget af Martinus analyser, og mange af disse har ladet sig vildføre (vilseföras) af rådets mange forskellige (olika) 'forklaringer', som skulle vise, at Det Tredie Testamente ikke var fortsættelsen af Bibelen, ikke var hellige bøger, og at det ikke var noget religiøst. Men man kan ikke udelukke (utesluta) det religiøse, når man skal beskrive verdensaltet, det evige verdensbillede, den evige Guddom og de evige gudesønner, hvor  Martinus kosmiske analyser er klar logik, og hvor den materielle videnskab og analyserne bliver ét. Rådet har på alle måder (sätt) vist (visat), at det har svigtet (svikit) Martinus, og det har svigtet sandheden (sanningen). Det viser sig også på den måde, at de mennesker, der i dag repræsenterer rådet - men som man nu kalder bestyrelsen (styrelsen) - i alt går imod Martinus ønske. Er det virkelig korrekt fortsat at støtte et råd, der på denne måde har vist sig ganske uegnet (olämpliga) og uengageret til det arbejde, som det har påtaget sig? For støtter man ikke derved den gale kurs, som rådet har bevæget (gett) sig ind på?

I virkeligheden skulle der to kosmisk bevidste (medvetna) gudesønner til for at udarbejde Det Tredie Testamente. Jesus Kristus fortalte (berättade) om himmeriges rige, som skulle komme, og alle de kernesætninger (grundsatser), som Jesus udtalte, har Martinus bekræftet. Hele Jesu lidelseshistorie, hvor han blev forrådt af Judas, blev ført frem for  ypperstepræsten (översteprästen), blev dømt, pisket og hængt på korset, hvor han døde efter seks timer, og på det sidste tilgav (förlät) sine bødler og sagde: "De vide ikke, hvad de gøre", hvorefter han blev begravet og genopstod (återuppstod). Ja, alt dette er i virkeligheden det råmateriale, som Martinus har kunnet bygge på og så selv har tilføjet  (tillfört) mange ting i sine kosmiske analyser, så de blev et fuldt logisk og evigt verdensbillede (världsbild). Så både Jesus og Martinus var nødvendige for skabelsen af Det Tredie Testamente. Og det er dette Tredie Testamente, som rådet har søgt at skjule (dölja) eller at undgå.

Rådet har på denne måde sat sig selv udenfor (utanför), så der må nye kræfter (krafter) til. Og her kommer vi så til det meget vanskelige (mycket svåra) problem om hvem, der skal overtage rådets funktioner. For der må helt nye mennesker til, helt nye bevidstheder (medvetanden), som alle hver især (var för sig) går ind under sig selv og tager ansvar for enhver af deres handlinger. Disse nye mennesker må gå ind for Martinus Sag og må være de allerførste til at hjælpe Martinus Det Tredie Testamente frem i verden. Det skal være mennesker, som 'brænder' (brinner) for Sagen (Saken), det skal være uselviske (osjälviska) mennesker, som vil gøre Martinus Sag til deres egen sag. Rådet eller rådsmedlemmerne må hver især tage et opgør (uppgörelse) med sig selv og finde ud af, om de er værdige til det job, de har påtaget sig. Alt i alt bliver det en vanskelig  proces, hvor man må være parat (villig) til at række hånden frem (räcka ut handen), og man må være rede til at tale med mennesker, for uden samtale ingen fred. De fire anklagedes advokat Schlüter har fra begyndelsen sagt, at denne her sag kunne være ordnet over en kop kaffe. Og mit bud er derfor, at man på forskellig vis i større eller mindre sammenhæng laver nogle (anordnar några) kaffemøder, hvor man debatterer de ting, der skal ske i fremtiden og finder frem til mennesker, som siger: "Jeg er parat til at tage et ansvar et eller andet sted inden for Sagen." For det er jo det, det drejer (rör) sig om, nemlig at få fat på mennesker, som 'brænder' (brinner) for Martinus Sag, og som netop (helt klart) vil tage ansvar, og som ikke skal have pensionerede stillinger (ställningar) inden for Instituttet.

Jeg vil gerne gentage (upprepa), at der må ske en stor forandring inden for Martinus Sag. Ikke bare inde på Instituttet, men også hos alle de mennesker, som i større eller mindre grad har involveret sig i Martinus Sag, og som er lykkelige for at have Martinus kosmiske analyser som livsgrundlag. Derfor synes (anser) jeg, som allerede sagt, at der må indkaldes til de ovennævnte kaffemøder.

For det må ende (sluta) dér, at Det Tredie Testamente eller Livets Bog er den overordnede (överordnade). Analyserne indeholder jo alle love (lagar) og principper, og det er disse love og principper, man ikke kan undgå at arbejde efter. Hvis (om) man ikke arbejder efter dem, så vil denne usikkerhed, uorden (oordning och oro) og uro, der er inden for Martinus Sag, fortsætte. Vi må skabe (stifta) fred, og mit budskab er dette: Lad os nu tale sammen (samtala), og lad os nu finde de mennesker, som kan og vil arbejde efter de kosmiske analyser, og som har kærlighed (kärlek) til Det Tredie Testamente.

Tage Buch / Den 18. februar 2015"

4299 visningar
© Averbis förlag | Kontakt