Information om ny bok!

ÄNTLIGEN! Anders tankeväckande tredje bok "Monetärdemokrati - Humanitetens ekonomi" är nu utgiven på Averbis Förlag.
Köp den här!

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kurt Christiansen om domen och fortsättningen

För Fyrklövern var domen väntad för de har hela tiden varit på det klara med att copyrighträtten tillhör Martinus Institut (MI). Åtalet gällde just den frågan. Och som alla vet dömer domstolar strikt efter vad åtalet gäller. De tar inte hänsyn till att en massa människor, intresserade av andlig vetenskap, vill läsa det som Martinus har skrivit och inte en massa rättade och ändrade skrifter som vanliga ofullkomliga individer har förvandlat verket till efter Martinus bortgång. De vill läsa det som en kosmiskt medveten har förmedlat till oss, inte något annat.
Egentligen borde Fyrklövern ha dragit MI inför rätta för att ha överträtt sin copyrighträtt genom att göra alla ca 240.000 rättningar och ändringar i Martinus verk, som man har räknat ut nu har skett. Men de valde en annan fredlig väg genom att ge ut faksimileutgåvor av verket med egna medel utan vinstprofit. Vi skall ju inte föra rättsprocesser mot varandra, enligt Martinus önskan. Försök till förhandlingar om försäljningen av dessa faksimileutgåvor har tagits av Fyrklövern med MI flera gånger genom åren utan någon som helst respons från dem.

Nu har vi fått besked från Kurt. De kommer att överklaga domen till landsrätten och sedan vidare till Strassburg. Här har jag citerat utdrag ur hans mail och skrivit inom parentes svensk översättning vid svåra ord. Nu får Kurt berätta själv:

”Lad os først se på selve domsresultatet, selve dommen.

Dommen giver MI fuldstændig medhold, og udstiller dermed firkløveret som udøvende en kriminel handling, ved at udgive faksimileudgaver af de originale åndsvidenskabelige tekster, som MI har copyright til, og som MI nægter at udgive. Hvis vi accepterer dommen, skal de resterende bøger nu afleveres til MI til destruktion, til afbrænding, og firkløveret skal betale en stor erstatning til MI. Det er det, som dommen klart udsiger.

Det vil vi naturligvis ikke acceptere, og derfor anker (överklagar) vi straks dommen til den næste højere instans, landsretten.

Dette resultat af retssagen i byretten, så jeg klart, længe før retssagen, som det absolut mest sandsynlige. Det gjorde jeg ud fra min viden om, at det danske retssystem kun ser på selve copyrightsituationen, og ikke ser på årsagerne til, at en overtrædelse af copyrighten er sket. Vi skal jo bemærke, at firkløveret på intet tidspunkt har benægtet (förnekat), at vi har overtrådt copyrightloven, når det ses fra et elementært copyrightsligt synspunkt.

Vi har imidlertid følt (känt) os absolut forpligtet til at gøre dette, for at teksterne, for eftertiden kan bevares som de ægte tekster, som Martinus, via sin kosmiske bevidsthed (medvetande), har fået til opgave (uppgift) at skrive ned, som den hellige viden som Kristus har bebudet skulle komme til menneskehedens kendskab. En viden som Kristus kaldte "den hellige ånd". Da ånd (ande) betyder viden, er det altså den hellige viden det drejer sig om. Dette fremførte jeg også ordret i mit indlæg, min afhøring (vittnesmål), i retssagen, på førstedagen af de tre dage.

Nu bliver dommen så anket (överklagat) til den næste instans i det danske retsvæsen, landsretten. Dette gør vi ikke fordi vi tror, at dommen vil være markant anderledes ved denne retsinstans. Den kører jo efter de samme præmisser som byretten.
Når vi har været igennem landsretten, og her formodentlig også har fået en dom der betegner vores handlinger som kriminelle, vil vi anke (överklaga) dommen til menneskeretsdomstolen i Strassburg. Denne domstol kan vi først nå frem til, når vi har været igennem to danske retsinstanser, byretten og landsretten.

Ved menneskeretsdomstolen i Strassburg ser man anderledes på en sådan copyrightsag. Her ser man også på hvilke årsager der kan være til, at en sådan overtrædelse har fundet sted. Man ser specielt på, om copyrightsindehaveren, ved sine handlinger, har undertrykt ytringsfriheden, specielt når det drejer sig om religiøse aspekter, som det jo drejer sig om (rör sig om) i dette tilfælde. I sådanne tilfælde kan man her se bort fra copyrighten til fordel for ytringsfriheden.

Det er, så vidt jeg ser det, ved menneskeretsdomstolen i Strassburg, at den endelige og betydningsfulde afgørelse af tvisten, skal finde sted.

 Jeg sigter direkte på, at vi skal nå derhen, og det var også derfor, at vores advokat, Mads Jørgensen, henviste til nogle domme fra denne menneskeretsdomstol i sit indlæg i retten. Disse henvisninger tog dommeren dog ikke notits af, af årsager som jeg har beskrevet ovenfor.

Jeg har hermed beskrevet den vej vi er ved at gå, og det kan ikke siges kortere end det som Thorsten skrev over det billede han fotograferede af firkløveret efter tredjedagen i byretten, og lagde ud på facebook. Han skrev: Sidste dag i byretten, men første step på vejen..
[...]
Mere generelle erkendelser via retsprocessen

Det var iøjnefaldende, at MI havde et problem med, at vi ville påvise, at det drejede sig om (rörde sig om) en hellig tekst, og at de, ved at ændre i den, forfalskede dem. Jeg brugte selv ordet "forfalske" teksten, i min redegørelse i retten.

De fleste udtrykte, at de ikke mente at det var en hellig tekst. Vores advokat spurgte Ole Terkelsen om hvorvidt førsteudgaverne havde en særlig (speciell) status. Hertil svarede Ole, at de ikke havde nogen særlig status, ikke mere end førsteudgaverne af "Anders And Bladet"(Kalle Anka) har. Herved har han jo utvetydigt udtrykt sit syn på Livets Bog.

De afhørte (förhörda) repræsentanter for MI blev alle spurgt om de opfattede DTT som en fortsættelse af bibelen. Om de opfattede DTT som en hellig tekst. Om de opfattede åndsvidenskaben som en religion. Alle aspekter som jo er vigtige når vi skal køre sagen ved menneskeretsdomstolen.

Den eneste der svarede konkret på spørgsmålet om DTT er en fortsættelse af biblen, var Henrik Hedegård, der ikke er medlem af rådet. Han svarede "ja" til spørgsmålet. Bortset fra dette tilfælde, svarede alle til alle spørgsmålene, at det kunne de ikke forholde sig til. Man udtrykte også, at man ikke opfattede DTT som en hellig tekst.
Man udtrykte generelt, at åndsvidenskaben ikke er en religion, med henvisning til forskellige steder (olika ställen) i teksten. Dette er til en vis grad ikke forkert (felaktigt). Man må dog her skelne (skilja) mellem en trosreligion og en vidensreligion (vetande).

Alle andre religioner er trosreligioner fordi teksterne her ikke giver mulighed (möjlighet) for en entydig forståelse af livets og universets love (lagar). Ikke engang selv om man prøver at forstå disse tekster i dybde (på djupet).

DTT er imidlertid ikke en trosreligion for mennesker der forstår teksten i dybden, for dem bliver den en hellig viden, "Den hellige ånd/viden".

Dem der ikke forstår mere end overfladen (ytan), har på dette stadie ikke muligheden for at forstå tingene, og for de mennesker der er på dette niveau, bliver det, uanset om Martinus kunne lide (anse, gilla, tycka) eller ej, en trosreligion. Martinus kunne ikke lide den sidste betegnelse, fordi, på dette stadie havde man ikke udnyttet teksten fuldt ud, men kun slikket lidt på overfladen, og det er jo på længere sigt, ikke meningen. Det forudsætter imidlertid, at man har den fornødne intellektualitet til at kunne forstå teksten. Det er der mange der ikke har, men det kommer efterhånden.

Af udsagnene fra dem der repræsenterede MI var det aldeles iøjnefaldende, at de hjemmefra var blevet belært (undervisade) om, at de skulle tage så kraftig afstand fra alle de ovennævnte spørgsmål som muligt. De skulle dog passe på, at de ikke kom så langt ud, at de kom i problemer med alle de mennesker i deres bagland (ung. stödpersoner i bakgrunden) , der opfatter teksten, på linje med biblen, som en hellig tekst.

Dette er naturligvis et uløseligt problem at stille (ställa) mennesker overfor (inför). Derfor sagde de fleste, at de ikke kunne forholde sig til spørgsmålene.

Den der, som forventeligt (som väntat), sagde noget usammenhængende vrøvl (nonsens) var Willy. Han blev spurgt: "er værket en fortsættelse af biblen? Det hedder jo DTT. Hertil svarede Willy: "det kan jeg ikke sige at det er, for hvad så med (hur blir det då med) muslimerne". Goddag mand økseskaft (goddag yxskaft).

Med hensyn til ændringerne - forfalskningerne - af teksten, udtrykte alle fra MI, at det overhovedet ikke var ændringer af indholdet, kun (bara) ændring af retskrivningen. Dette fastholdt alle hårdnakket.

Dette viser klart, at der ikke var nogen som helst i den gruppe, der evner (förmår) at forstå den åndsvidenskabelige tekst i dybden (på djupet). De slikker kun på overfladen (ytan). På dette niveau vil man naturligvis ikke kunne se de alvorlige forfalskninger de har fremkaldt i denne. Dette viser, at alle de der ændrer i teksten er aldeles ukvalificerede til at gøre noget som helst ved denne.

Henrik Hedegård var imidlertid så ærlig, at han oplyste at han havde været involveret i denne "rettelsesproces" i mange år. I praksis var det sådan, at man på et tidspunkt rettede i teksten fordi man mente den skulle rettes, hvorefter bøgerne blev trykt. Efterfølgende opdagede man så, at denne rettelse havde være forkert (felaktig), og så rettede man tilbage ved genoptryk (nytryck). Denne retten frem og tilbage var en proces der havde stået på(hållit på) i mange år, sagde han.

Det kan man også se når man sammenligner de forskellige (olika) udgaver, så det var en ærlig oplysning. Den fører imidlertid bevis for, at det er aldeles ukvalificerede mennesker der sidder og ændrer i en verdensgenløsers tekster. Det er vel det værste man kan tænke sig, hvis man tror, eller ved, at der ikke må rettes i en verdensgenløsers nedtransformerede oplysninger fra det åndelige/guddommelige niveau.
Et andet bevis for disse menneskers manglende evner (avsaknade förmågor) til at forstå teksterne, har vi også i det forhold, at jeg jo har påvist den forskel (skillnad) som Martinus lagde i ordene mineralier og mineraler. Dette har jeg offentliggjort før retssagen på facebook og via mails. Jeg fremførte det også præcist i retsprocessen via den "afhøring" (vittnesmål) hvor jeg også gjorde rede (redogjorde) for mange andre vigtige forhold. Når man, uden at forstå teksten i dybden, sidder og ændrer ord som "mineralier" til "mineraler", fjerner (tar bort) man muligheden for at få den dybere forståelse af teksten.

Dette kan man jo ikke forstå når man ikke evner (förmågor) andet en slikke på overfladen af teksten. Vi skal dog huske (komma ihåg), at også disse mennesker der nu gør det, vil, på et tidspunkt, nå til at kunne forstå teksten i dybden, selv om det ikke vil ske inden for deres nuværende inkarnation.

Det er jo netop dette som hele retssagen drejer (handlar) sig om, og er årsagen til at firkløveret har taget sagen i egen hånd for at bevare teksterne uændrede.

Jeg vil ikke sige mere om de forskellige aspekter jeg oplevede, og som kan udledes, af retssagens gang, på nuværende tidspunkt. Det vil være klogt hvis læseren går ind og downloader dommen i sit fulde omfang, og sammenholder de udtalelser man kan læse der, med hvad jeg har fået ud af, hvad hver enkelt har sagt og tilkendegivet ved "afhøringerne". De enkeltes udtalelser er rimeligt godt gengivet (återgivna) i domsteksten, selv om ikke alle detaljer er kommet med.

Til slut vil jeg blot resumere det essentielle

Firkløveret føler (känner) sig forpligtet, i forhold til Martinus arbejde som verdensgenløser, samtidig med at vi føler os forpligtede som fysiske værktøjer (verktyg) for forsynets bestræbelser (insatser) for, at bevare Martinus tekster uændrede til efterfølgende generationer, ufortrødent (oförtröttligt), og uanset (oavsett) omkostningerne, at fortsætte løbet (loppet), ved at anke (överklaga) retsafgørelserne, indtil vi når til menneskeretsdomstolen i Strassburg. Her forventer vi, at der vil være så retsbevidste (rättsmedvetna) instanser til stede, så de kan se, at vi har gjort noget der er absolut nødvendigt for at sikre, at "den hellige ånd", "den hellige viden" vil blive bevaret uforfalsket til efterfølgende generationer.

Martinus sagde, at hans budskab, teksterne, vil være den sidste aktivitet fra forsynets side, til at lede menneskeheden til at forstå, hvad der bør forstås ved begrebet guddommen, væsenet og livet.

Med den åndsvidenskabelige tekst i hånden, må menneskene selv gå resten af vejen. Her er det ubetinget nødvendigt, at mennesket har et troværdigt og brugbart rejsekort (karta), der ikke er blevet forfalsket, at gå efter.

Den 13/12 2014

Kurt Christiansen”

Prenumerera på nyheter via RSS

Om du vill prenumerera på senast gjorda uppdateringar kan du klicka på denna ikon  längst ner på någon av nedanstående sidor. Du skapar då en prenumeration på respektive ämne i portalen.

Blogg   Alla artiklar   Video   Bandföredrag   Vegetariskt   Hälsa & skönhet   Exempel från Outlook hur det fungerar >>